Det kræver en kritisk tilgang til tingene, et højt fagligt niveau og en ægte indignation at være praktikant på fagbladet Journalisten, mener praktikant, Lasse Lindquist.
Af Caroline Grønne Wigdal
Han har smidt skoene, sat sig på en omvendt kontorstol og taget for sig af kanelstangen. Ingen tvivl om at praktikant Lasse Lindquist denne mandag morgen er i sit rette element. Her kan han få lov til at skrive lange artikler, at “nørde langhåret”, som han kalder det. Han er fra Roskilde Universitet, RUC, og han betegner sig selv mere som akademiker end som journalist.
Lasse føler en ægte vrede over for sjusk, og mediekritik er hans fortrukne skriveemne.
“Det er skide sjovt at hive Lisbeth Knudsen i fletningerne, når hun ikke opfører sig ordentligt. Det bringer mit pis i kog, når folk ikke opfører sig ordentligt,” siger Lasse Lindquist.
For ham er det ikke spor angstprovokerende at kritisere de folk, der har været i branchen i mange år, på trods af at han ikke selv er færdiguddannet. Han føler sig i trygge hænder hos Journalisten, fordi alt, hvad han skriver, bliver set og redigeret, inden det bliver trykt. Han synes, det er fedt at have en praktikplads, hvor man aldrig er på “fisketur” efter sin historie. Når han ringer til Lisbeth Knudsen, så ved han, at der er noget galt.
Fagligt fucking gode
Lasse Lindquist fortæller, at læringskurven hos Journalisten er stejl. Da han begyndte i august, kunne han ikke lave journalistik. Det kan han i dag.
“De er fucking gode her! Rent fagligt er de fucking gode. Og de sidder lige derinde! Art directorne og lay-outerne. Det er fantastisk. Og der er kun dig alene som praktikant”
Lasse Lindquist ved nu, hvordan man fatter sig i korthed, hvordan man overskuer et stort research-materiale, og hvordan man vinkler.
“Da jeg søgte praktikplads, overvejede jeg , hvor jeg kunne få lov til at skrive længere artikler, men samtidig blive trænet i hastighed og i at spytte nogle artikler ud. Det kan jeg her. Det er fedt, at der både er en magasindel og en web-del,” siger Lasse Lindquist.
Man skal vide, når pressen laver noget pis
Før Lasse begyndte på RUC, gravede han jord med en skovl i et år. Så søgte han ind på universitet, hvor han læste virksomhedsstudier og samfundsvidenskab. At han senere ville læse journalistik, har han vidst siden 2.g, men han er ikke sikker på, at han vil være journalist for evigt. For ham er journalistik et fedt håndværk at lære. Det er en af grundene til, at han er på Journalisten. Hans mål er ikke at komme ud og lave hverken prisvindende journalistik eller graverjournalistik.
Lasse Lindquist synes, at man som praktikant hos Journalisten får et godt indblik i medieverden. Nogle gange kunne han godt ønske sig, at feltet var lidt bredere. Alligevel lærer han både fordybning i magasindelen og dag-til-dag-journalistik i web-delen. Og så får han opfyldt det behov, han har for at holde de andre vagthunde i ørerne. “For at være her på Journalisten skal man vide, hvornår pressen laver noget pis.”