Peter Schwarz-Nielsen, tidligere praktikant på Journalisten
På Journalisten konfronterer man chefredaktører, éns publikum er andre branchefolk, og praktikvejlederen sidder altid et par meter fra praktikanten.
Af Jesper Haue Hansen
Fagbladet Journalisten er ikke det største trækplaster, når journaliststuderende søger praktikpladser. I foråret 2012 var der ifølge Mediepraktik.dk 13 ansøgere til Journalisten og i efteråret 2011 var tallet seks.
Men måske er fagbladet det rigtige sted for flere end den halve snes gennemsnitlige ansøgere. En af fordelene er stedets lille redaktion.
“Der er tid til at få coaching og feedback på alle sine historier. På større medier ser man måske sin praktikvejleder hver tredje uge. Her spørger Lasse (Lindqvist, nuværende praktikant, red.) mig typisk til råds 10-20 gange om dagen,” siger praktikvejlederen Jakob Albrecht, der deler kontor med praktikanten.
Et medie uden bomber og lock-out
På Journalisten beskæftiger man sig med historier om medieverden og branchens udvikling. Det klart formulerede stofområde adskiller ifølge Pia Færing, praktikvejleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fagbladet fra andre nyhedsmedier.
“Man har et mere begrænset nyhedsstof end hos mange andre medier. Man laver for eksempel ikke historier om lærerlockout eller bombeattentat i Boston.”
Formidlingsformerne på Journalisten er dog ikke begrænset ifølge tidligere praktikant Peter Schwarz-Nielsen. En stor fordel er genrediversiteten.
“Man prøver at sidde alene med et stort arbejdspres og korte deadlines, når man skal følge nyhedsstrømmen på net-sitet. Samtidig får man lov til at arbejde med magasinproduktion og indsamling af et stort og kompliceret stof. Der kan man have to uger til at lave historier og kan gå mere i dybden, hvilket er sjældent hos andre nyhedsmedier,” siger Peter Schwarz-Nielsen.
Kilderne er klogere end dig
Journalistens specielle stofområde giver praktikanterne særlige kompetencer. En af erfaringerne udspringer af mediets læsergruppe.
“Man får erfaring i at henvende sig til et mere vidende og kritisk publikum. På aviser er målgruppen bred, og stoffet skal henvende sig til alle, men på et fagblad som Journalisten får man lov til at henvende sig specifikt til en målgruppe, der ved meget om stoffet og er meget kritiske,” siger Pia Færing.
Og det er ikke kun læsergruppen, der er kloge og kritiske. Peter Schwarz-Nielsen har også været praktikant på avisen B.T., og han mener, at Journalistens kilder er en væsentlig forskel fra almindelige aviser.
“Det er rart at prøve kræfter med svære kilder, der selv ved meget om interviews. Samtidig er mange af kilderne branchefolk, så man får erfaring med at bide skeer med chefredaktører,” siger han.
Nyhedsavis eller fagblad?
Journalisten har praktikanter for et halvt år ad gangen. Efter det halve år skal man enten søge om forlængelse på Journalisten eller kaste sig ud i en ny “matchdag”.
Det giver dog mulighed for at erhverve sig nogle af de kompetencer, man kommer til at mangle på Journalisten.
“Hvis man drømmer om en dag at få job på en avis, kommer man til at mangle daglige redaktionsmøder. Kildemæssigt var det også rart at prøve en almindelig avis som B.T., hvor man fik lov at snakke med helt almindelige mennesker,” siger Peter Schwarz-Nielsen.
Man skal dog ikke være bange for ikke at blive klædt på til et fremtidigt job på et nyhedsmedie, hvis man kun er i praktik på Journalisten: “Der er ikke de store mangler, for man får oplevet det meste her. Jeg er i hvert fald ikke blevet afskrækket af at være her, og jeg kunne godt forestille mig en dag at vende tilbage, når jeg er færdiguddannet”.